TILMELD NYHEDSBREV

REGLER PÅ GÅTUREN

Enkle regler du skal huske:
Du kan ikke deltage, hvis du ikke kan kalde din hund til dig eller hvis den overfalder andre hunde.
Hunde i snor må IKKE kunne nå hinanden – hold afstand indtil vi er 100 meter inde på stien. Så slipper vi hundene samtidig.
Medbring godbidder som hunden "tænder" på. Hvis der kommer andre hunde eller mennesker, kalder vi alle på hundene og trækker dem ind til siden. På stien kommer der også cykler og løbere, så hvis din hund normalt løber efter dem, får du trænet den til at lade være. 
Giv kun godbidder til din egen hund, idet det kan resultere i en slåskamp, hvis du deler ud af din ressource og desuden bliver du upopulær hos ejeren, som nu ikke kan tiltrække sin hund. 
Rør kun ved din egen hund. Du er din hunds ressource og ressourcer skal forsvares. Derfor kan det give slåskampe, hvis du med din godbidslugt på fingrene stikker hånden ned til en anden hund. Hunden beskytter sin mad og sin flok.
Kald kun på din hund når den SKAL komme. Dvs. når vi møder noget som kræver, at den skal gå ind til siden sammen med dig og holdes fast.
Hyg dig på turen. Slap godt af og brug turen på at observere med hjernen i stedet for at reagere med hjerte og mave. Øv dig. Det tager mange år at lære.
Lad din hund løbe rundt og holde øje med dig. Den skal følge dig, fordi du er den der har ressourcen = maden.
Træk ind til venstre (TV) hvis der kommer andre hundeejere eller folk med gangstave, cykler eller heste. Kald på din hund med en bestemt stemme og et HER! (ordre) Tag fat i halsbåndet når den kommer og hold den fast. Den må ikke kunne løbe igen. Vær ikke naiv. Lad den ikke snuppe godbidden og løbe igen.
ROS din hund, hver gang den er på vej hen til dig. Giv hunden en godbid, straks den kommer hen imod dig. Vær positiv hele tiden. Hold i halsbåndet når den kommer hen til dig. Bed den sitte og giv den en godbid, afvent ro hos hunden og sig FRI.
Hold dig på afstand af hunde, der knurrer af hinanden, så du ikke presser dem. Lad dem så vidt mulig klare det selv. Bak altid væk fra hunde der starter en konflikt, så presset formindskes. Skulle et slagsmål udvikle sig: Tag fat i din hunds halsbånd BAG NAKKEN og træk den væk. Den anden ejer også tager straks fat i sin hund og går væk med den. Som ejer af en hund der slås, (potentielt alle hanhunde i hormonalderen fra 7 mdr. til 2½ år) har du pligt til at være hurtigtreagerende. Men lav intet drama - ingen hurtige bevægelser - og hold mund! Så løses konflikten altid bedst. Bagefter tvinger du dig selv til at lade som om ingenting er passeret - så hunden slipper for dit pres på den. Gå med din hund i snor på RESTEN af TUREN.
Hunhunde i løbetid må ikke komme med på turen. Gå et sted, hvor du ikke risikerer at møde mange hanhunde. Hold ikke nogle hunde hjemme, fordi du synes de er et problem – det løser vi sammen. Det er jo bare naturen der kalder :).

Rigtig hjerteligt velkommen til skønne oplevelser og lærdom om hunde, dejlige nye hundevenner og menneskevenner :).
TLF.+45 29728236 SKIBSTRUPVEJ 31 3140 LSGRDE Add-To-TomTomTILFJ TIL TOMTOM